fisk

#Fiskogfisse: Når virksomhedskommunikation på Facebook slår fejl

just-eat-1-160x160Famøse sjove mærkedage som “bøf og blowjob dag” i fredags kan hurtigt få de sociale medier i kog. En slagter fra Kvickly mærker en bøf med en mærkat for sjov. En kunde tager et billede. Vupti så er det viralt. Og så er der de virksomheder som bruger mærkedagen til at newsjacke, hvor kommunikationen slår fejl og hoveder bliver rullet. Som Just-Eat der skrev: “I dag er det bøf og blowjob dag: Piger er I klar? Just-Eat kan levere bøffen – kan I levere resten?”

Harmløs kommunikation?

Nogle vil sige, at dette opslag er yderst hamløst. Andre vil sige, måske er det lige i overkanten at skrive dette, når virksomheden er i gang med en international børsnotering. Historien stopper dog ikke her.

Just-Eat leverer flere frække guldkorn i kommentarsporet, hvor der henvises til, at de først overvejede et samarbejde med match. com og dernæst svarer en bruger, der spørger til hvad lesbiske synes om denne dag, med #fiskogfisse.

Just-Eat sletter hele indlægget og kommer med en “officiel” udmelding, at den ene ansvarlige medarbejdere er blevet bortvist fra arbejdspladsen, mens den anden er blevet suspenderet.

Det skabte yderligere røre. For er det ok at fyre en medarbejder for dårlig virksomhedskommunikation?

Jeg vil  ikke diskutere, om opslaget var for “lummer”, eller om den var passende. Jeg vil hellere diskutere den tydelige uoverensstemmelse mellem de forventninger ledelsen har til virksomhedskommunikation, og det faktiske produkt der blev leveret. Og hvorfor det gik så galt.

Mangel på retningslinjer får konsekvenser

Dette er nemlig et pragteksempel på en virksomhed, som ikke har prioteret sociale medier i sin kommunikationsstrategi. Der er ikke blevet lagt en strategi eller klare retningslinjer for kommunikationen, som de ansatte kan forholde sig til.

Et hurtigt blik over Just-Eats tilstedeværelse på Twitter og Facebook viser, at man ikke synderligt prioriterer at forholde sig til det enkelte medie, konkurrenceregler samt generel best practice. Hvilket undrer mig, for man er trods alt på sociale medier, og man har (eller havde) endda medarbejdere, der står (stod) for tjansen.

Hvorfor vælger man at fyre en medarbejder, man tydeligvis ikke har prioriteret at briefe først?

Manglen på vilje til at investere i sociale medier

Dette eksempel viser en nøgleproblematik, som mange virksomheder står overfor: Mangel på vilje til at investere i sociale medier. Sociale medier kan ikke længere spises af med: “Du skriver lige noget på Facebook  -ik?”

Hvis man som virksomhed ikke vil investere i kvalificeret arbejdskraft,  der eksempelvis kan løfte virksomhedskommunikationen på et niveau, virksomheden står inde for, kan man heller ikke forvente et produkt, der stemmer overens med de forventninger, der bliver lagt. Med andre ord: Du får det produkt, du betaler for.

I dette eksempel er der tydeligvis ikke overensstemmelse mellem hvad Just-Eats ledelse forventede, og det produkt der blev leveret.

Det kan der være mange grunde til.

5 grunde til uoverensstemmelse mellem forventning og leveret produkt

1. Mangel på social medie strategi
Hvis der ikke er lagt en social medie strategi, er det svært for de medarbejdere, der har ansvar for de sociale medier, at levere et produkt, der stemmer overens med forventning fra ledelsen.

2. Mangel på content strategi
En content strategi bør lægges af flere, og på tværs af flere afdelinger, så det skaber et overordnet billede af virksomhedens marketinginitiativer. Det vil sige, at flere hoveder samles. Ikke kun to medarbejdere som synes, at det er sjovt at stikke afsted med .. “Piger er I klar..”

3. Mangel på viden inden for virksomhedskommunikation.
Vi kan diskuterer her fra og til Kina, om det er humor at tage fat i Bøf og Blowjob dag. For nogle virksomheder er det oplagt. Især hvis man har en målgruppe, der synes, det er sjovt. Men en ansat bør aldrig være i tvivl om, hvorvidt man bør skrive fisk og fisse på en Facebook side, og om ledelsen af pågældende virksomhed synes, det er passende.

4. Mangel på opbakning.
Hvis en ansat ikke føler, at der opbakning omkring sociale medier fra ledelsen – så er det opslidende at være social media manager. Man ansætter ikke en social media manager, hvis man synes, at Facebook er tidsspilde og latterligt.

5. At synes at Facebook er tidsspilde og latterligt.
Hvis du, som virksomhedsrepræsentant stadig synes at social medier er latterligt og effektløst, bør du slet ikke være til stede som virksomhed på sociale medier. Og du bør slet ikke få folk til at repræsentere din virksomhed via disse kanaler. Det der med: “Vi skal også skrive noget på Facebook. Hvem kan gøre det?” Nej!! Du bør skamme dig. Vi skriver 2014, og hvis du stadig har den indstilling, bør du også være forberedt på de konsekvenser, du får ved ikke at lægge en strategi, sætte dig ind i best practice og have kvalificeret arbejdskraft til at løfte platformen til at understøtte din virksomhed.

Du kan læse mere om Just-eat gate i detaljer på Lars Backmanns blog.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *